IT-strategi for matematikundervisningen

På Campusskolen har vi en specifik IT-strategi for matematikundervisningen. Den bygger på erfaringer med elevernes IT-erfaringer ved skolestart her og på vores mål for elevernes anvendelse af IT til prøverne efter 9. klasse. 10. klasse forventes at arbejde på samme måde som skitseret for 9. klasse.

Vi har hvert år undersøgt elevernes IT-erfaringer når de begyndte på Campusskolen. Undersøgelserne har vist, at eleverne har få eller ingen IT-færdigheder. Det er derfor vores udgangspunkt.

Strategien går i al sin enkelthed ud på at vi på 7. klassetrin introducerer programmer og portaler, på 8. klassetrin træner i at bruge programmer og portaler og på 9. årgang anvender programmer og portaler som en naturlig og integreret del af undervisningen.

Det er op til matematiklærerne på de enkelte årgange at sikre sig at IT-strategien implementeres på en god måde. Vi vender somme tider emnet i fagteamet, og hvis du synes at det er tid til at gøre det igen, så sig endelig til, så det kan komme på dagsordenen.

Plakatrøret

Som en lille service har jeg oprettet en samlemappe på INTRA til alle de plakater, som jeg har produceret til forskellige formål og i forskellige sammenhænge.

Plakaterne findes i flere forskellige versioner. Man kan hurtigt printe en kopi af den oprindelige plakat ved at vælge PDF-filer. Hvis du vil have en digital kopi og rette den til, kan du bede mig om et link til easel.ly på skoletube.

Alle kan få adgang til plakaterne i samlemappen Plakatrøret på INTRA.

Jumble; en ny mulighed i Kahoot!

Jumble er navnet på et nyt Kahoot!-spil, som fint kan bruges i undervisningen i matematik.

Spillet går ud på at organisere de 4 svarmuligheder. Man stiller et spørgsmål eller en opgave, som har 4 svar. Svarene har en bestemt rækkefølge, som eleverne skal finde.

Som i en traditionel kahoot! kommer spørgsmålet op på skærmen. Eleverne ser 4 farvede brikker og 4 felter, som brikkerne skal lægges på. De får kun point for den helt rigtige rækkefølge. Det er lidt ærgerligt, for det kunne også have været fint med point for delvis rigtige løsninger. Her er et lille eksempel fra en Jumble om ligninger:

Der er mulighed for at give op til 120 sekunder til hvert spørgsmål, og det kan der godt blive brug for. Jeg lod eleverne arbejde i makkerpar, og det tager faktisk lidt tid for dem at forhandle sig frem til en god løsning. Det er vigtigt at eleverne er klar over, at det ikke nødvendigvis gavner dem at løse opgaverne hurtigt. Chancen for at gætte rigtigt er meget begrænset.

Hvis man lave spørgsmål, som tager lang tid at besvare, er det en fordel at lave en quiz med ret få spørgsmål. Ellers bliver det en lidt anstrengende måde at arbejde på.

Prøv det af, og skriv gerne et par linjer om dine erfaringer i en kommentar til dette indlæg.

Du kan finde hele quizzen om ligninger her. Du er meget velkommen til at bruge den. Mine elever synes ikke at den var helt let.

 

Om de afsluttende prøver

Emnet for det seneste Matematikfagteam-møde var De afsluttende prøver. Vi kiggede blandt andet nærmere på prøvevejledningerne til hhv. 9. og 10. klassesprøverne. Begge findes på Undervisningsministeriets hjemmeside. Jeg vil meget anbefale at man læser dem, uanset om man skal have elever op til prøverne i år eller ej. Skal man ikke have elever op i år, er der meget god viden, som kan bruges i forbindelse med den daglige undervisning, så eleverne bliver godt rustet til prøverne på den lange bane. Skal man have elever op i år, er der vigtig information, som man har brug for for at gøre sig selv og eleverne helt klar til prøverne.

Vurderingspyramiden

På mødet så vi nærmere på Vurderingspyramiden, som er et godt værktøj til at forstå hvad eleverne skal prøves i og hvordan de skal vurderes.

Den mundtlige prøve sigter især imod at eleverne skal vurderes på Niveau 3; Komplekse former for matematisk virksomhed. Etagerne i pyramiden angiver altså ikke eleverne faglige niveau, men i stedet den type af matematisk virksomhed, som de vurderes i. Elevernes faglige niveau skal i modellen forstås som hvor langt ind på gulvet eleven komme på de forskellige etager. Der er lidt at holde styr på, og det kan bestemt anbefales at se eksemplerne i vejledningen grundigt igennem, så man er helt inde i sagerne.

De skriftlige prøver sigter især mod at eleverne skal vurderes på Niveau 1; Reproduktion af færdigheder og viden og Niveau 2; Sammenhænge mellem begreber og procedurer. Ministeriet sikrer, at det sker, ved formulering af de skriftlige prøvespørgsmål til Matematik med og uden hjælpemidler.

Prøv!

Vi har stadig adgang til Matematikforeningens prøveoplæg til de mundtlige prøver Prøv!. Materialet rummer mange gode oplæg til opgaver, som kan danne grundlag for de mundtlige prøver. Da vi delte erfaringer med at bruge materialet, kom følgende gode råd frem:

  1. Vælg 2-3 deloplæg til hvert Prøveoplæg.
  2. Hold øje med at du får alle de faglige områder dækket, når du laver dine prøveoplæg.
  3. Vær opmærksom på at guide eleverne til at arbejde på niveau 3 i vurderingspyramiden, så de ikke fortaber sig på niveau 1-2.
  4. Hav gode suppleringsspørgsmål i baghånden, så eleverne kan reflektere og perspektivere. (Kunne man have regnet det ud på en anden måde? Hvad ville der ske hvis…, Er det altid sådan? osv.)

Vejledende karakterbeskrivelser

Det kan være en udfordring af give de rigtige karakterer til afgangsprøverne, og somme tider kommer vi ud for at vi er uenige med sensorerne om vurderingerne. Derfor kan det være rigtig godt at være helt klar på hvordan eleverne skal vurderes. tidligere har ministeriet udarbejdet en vejledning for enkelte af karaktererne på skalaen, men i år er der kommet en komplet oversigt over alle karakterernes betydning. Jeg kan stærkt anbefale at man finder den i den relevante prøvevejledning, og læser den grundigt igennem. Måske skal man endda tage dem ned til prøverne, og bruge den under selve vurderingen af eleverne.

Det gælder om at være godt rustet til prøverne, både de skriftlige og de mundtlige. Det bliver vi ved at holde os skarpe på formalia og hele tiden hjælpe eleverne på ret kurs, så de ved hvad vi forventer af dem og hvordan de bliver vurderet.

 

God besked-stil

Modtager du også mange flere beskeder i din ind-bakke end du kan nå at forholde dig til? Og har du lige så svært ved at finde dem du skal bruge, når du faktisk har brug for dem igen? Og er du også ved at gå amok over videresendte beskeder?

Så kan du måske bruge denne her artikel til noget: Sådan skriver du en ordentlig mail – og her kan det gå galt. 

Jeg tænker især på afsnittet om emnefeltet. I min ind-bakke kan jeg idag finde følgende overskrifter: Cykel, Afbud, 6. ferieuge og Mathias Thomsen. Det ville have været så meget lettere for mig, hvis der stod hvad det faktisk handlede om: Tyveri af Milles cykel onsdag, XX melder afbud til teammøde mandag, Hvornår vil du holde 6. ferieuge? og Nyt om Mathias Thomsen 7F til orientering. Udnyt emnefeltet til at give mig information, så man kan hastebehandle, prioritere og ikke mindst genfinde relevante beskeder. Jeg er sikker på, at jeg kunne spare oceaner af tid på denne konto.

Jeg håber at du vil være med til at højne kvaliteten af vores interne (og også gerne eksterne) beskeder til alles gavn og glæde.

Et lille slag for Læseplanen

Hvis man sammenligner legosættets mange klodser med videns- og færdighedsmålene, så kan byggevejledningen sammenlignes med Læseplanen. Uden den bliver alle klodserne ikke til den tiltænkte model, og selv om man nok kan finde en måde at sætte dem sammen på selv, så når man ikke helt det ønskede resultat. 

I lang tid har vi haft et kraftigt fokus på Fælles mål. Vi har farvekodet bingopladen, og nedbrudt til læringsmål. Vi har opfundet tegn på læring og forsøgt at skabe bevægelse og evaluering, som kunne underståtte opnåelsen af målene. Vi har virkelig anstrengt os for at opfylde målene eller i hvert fald skabe mulighed for at eleverne udviklede sig fagligt i henhold til deres potentiale og i forholdtil målene. Og det er godt. Dette må ikke opfattes som en kritik af det kæmpe stykke arbejde, som lige nu ligger bag os. Jeg tillader mig bare at stille et lille tillægsspørgsmål: Har vi gjort det mere besværligt for os selv end nødvendigt ved ikke at se på byggevejledningen under vejs?

Af Læseplanen fremgår det at Læseplanen beskriver undervisningens progression i fagets trinforløb og danner grundlag for en helhedsorienteret undervisning. Det er altså her man kan få et overblik over hele forløbet fra 1. klasse til 9. Det er her man kan skaffe sig viden om hvad tanken bag målene er. Det er i Læseplanen at man kan se hvad ideen med de forskellige fagområder er, og hvad der bør bruges tid på, for at bringe eleverne sikkert i mål.

I Læseplanen kan man orienterer sig om hvordan man kan bringe de matematiske kompetencer i spil, samtidig med at man fordyber sig i de forskellige stofområder. Inden for hvert stofområde er skitseret en faglig progression med fokus på kompetencerne, og hele vejen igennem er der opmærksomhed på fagets sammenhæng med elevernes virkelighed og hverdagserfaringer. Samtidig rummer Læseplanen Opmærksomhedspunkter, som er særlig vigtige at få med i undervisningen. Dertil kommer afsnit om Sproglig udvikling, IT og medier og Innovation og entreprenørskab.

Der er virkelig meget vigtig viden gemt i Læseplanen, og hvis det er længe siden du har læst den, så vil jeg klart anbefale, at du bruger lidt tid på at kigge nærmere på den igen. Målene uden Læseplanen fører let til en fragmenteret undervisning, men ved at holde sig planen for øje, kan målene bliver vigtige pejlemærker for progression eller huskesedler, som minder os om vigtige pointer, som vi også skal dække ind under vejs. Planen kommer med et bud på hvordan alt dette kan hæftes sammen i et forløb, som bliver sammenhængende og relevant for eleverne, både i den hverdag, som de har lige nu, og i det videre uddannelsesforløb og liv, som ligger foran dem.

Med et skarpt blik på byggevejledningen sikrer vi, at alle klodserne kommer på plads, og at den endelige model faktisk lever op til vores forventninger og fungerer efter hensigten. Hvis den så samtidig gør vores arbejde lidt lettere og mere overskueligt, er det da værd at tage med.Du finder Læseplanen her!

Matematik på mellemtrinnet – nyt fokus!

Vi undres jævnligt over de forudsætninger, som eleverne møder ind med i 7. klasse hos os; – har de virkelig aldrig arbejdet med it? – kan det passe at de kun har arbejdet med lukkede opgaver? – hvorfor er de så optaget af at nå frem til det rigtige resultat, at de slet ikke tænker over hvordan man kunne gøre det på en smartere måde? – hvorfor har de ikke styr på decimaltal/brøker/procent/måleenheder/vinkler osv.? Vi undres over at mange elever møder op med en lukket tilgang til faget, og ofte synes at være på jagt efter resultater langt mere end efter forståelse. Derfor blev jeg glad for invitationen til konferencen Matematik på mellemtrinnet – nyt fokus! Jeg deltog med det enkle formål at forstå lidt mere af hvad der foregår på mellemtrinnet, og måske lure hvad de bøvler med, så vi kan få en bedre forståelse af den bagage, som vores elever kommer her med.

Her følger et lille udpluk af de pointer, som jeg især fæstnede mig ved. Det er på ingen måde dækkende for dagens program, men i stedet nedslag i tanker, som jeg tror at vi kan have glæde af at tænker med på.

Marit Johnsen-Høines fra Norge talte om dybdelæring. Det var første gang jeg hørte dette begreb, selv om indholdet ikke som sådan var nyt for mig. Hun talte om dybdelæring som didaktisk praksis, og understregede, at det at fordybe sig i noget, og forholde sig matematisk kreativt og kritisk, var af stor betydning for elevernes læring i faget matematik. Hun understregede, at dybdelæring tager tid, og at samtalen er et helt centralt element i denne måde at lære på. Selv om Marit Johnsen-Høines havde fokus på mellemtrinnets elever, tænker jeg, at der er noget godt at hente her for os også. Vi skal huske at skabe anledning til perioder med fordybelse, hvor det mundtlige styrkes og eleverne udfordres til at bruge matematikken kreativt og kritisk. Her er bestemt noget for os at gribe fat i.

Thomas Illum Hansen talte om Digital dannelse – eller bare dannelse. Jeg lagde især mærke til at han fremhævede, at it må blive en del af den måde vi producere på, og ikke bare et middel til at forbruge mere. Vi skal altså blive så dygtige til at bruge it, at det bliver en del af de ressourcer til problemløsning og nyskabelse, som vi griber til, når vi står over for udfordringer, både i matematikundervisningen, men også alle andre fag. Han fremhævede, at eleverne, til trods for at vi kalder dem digitale indfødte, ofte kun besidder færdigheder til at bruge det digitale til sociale formål, men slet ikke er rustet til at bruge det til læring og kreativitet. Her er bestemt et område, som vi skal arbejde med.

Dorte Moeskær Larsen og Bent Lindhardt satte fokus på den undersøgende matematikundervisning, og præsenterede et stort forskningsprojekt om nettop dette emne. De arbejder blandt andet på at udvikle et katalog over forskellige måder at arbejde undersøgende, som jeg forestiller mig, at vi fint kan få glæde af i overbygningen, selv om det i første omgang er udviklet til mellemtrinnet. Projektet omtales som KIDM, og henvender sig primært til 4. og 5. klassetrin. Hold øje med det; jeg tror at der kan komme noget meget spændende fra den kant inden for de næste par år.

Michael Skånstrøm talte under overskriften Hvis nu bare….. på meget underholdende vis om de særlige udfordringer, der er ved at lære matematik, og om hvordan lærerne på de forskellige trin spillede bolden rundt imellem hinanden, for at drible uden om ansvaret. Jeg hæftede mig især ved at han fremhævede, at mange af de vanskeligheder, som eleverne bærer med sig i faget matematik, har at gøre med manglende talforståelse, problemer med det særlige matematiske tegn- og kodesprog og med overdreven fokus på algoritmer. Det er netop nogle af de ting, som vi også bøvler med, når vi få eleverne. Han fortalte også om hvordan en del elever opgive sig selv, og er villige til at acceptere, at de nok ikke kan lære matematik. Hans kritik gik i alle retninger, og både bøger, traditioner, it, lærere og forældre fik en tur i vridemaskinen. Han mindede os om at holde fokus på det, som man skal lære i stedet for det, som man skal lave. Til trods for den skarpe sarkasme, så har han nok ret i, at mange af elevernes problemer med matematik grundlægges tidligt, og vores opgaver bliver i nogen grad at genetablere deres lyst til faget og tillid til egene evner.

Jeg deltog i en workshop under overskriften Er du nysgerrig? med Hanne Sax Holm. Hun viste og fortalte om hvordan hun har vendt matematikundervisningen på hovedet i sine klasser, og arbejder uden bøger inden for en ramme af en fiktiv matematikby, som hun opbygger sammen med eleverne. Der var mange spændende og kreative tanker i hendes oplæg, og selv om vi nok ikke direkte kan overføre modellen til vores skole, så kan vi bestemt bruge hendes grundidé, eventuelt i nogle perioder. Dette går i øvrigt meget fint hånd i hånd med tankerne om dybdelæring og den undersøgende tilgang.

I workshoppen Elever der bøvler med matematik delte Bent Lindhardt sine tanker og erfaringer om de udfordringer, som elever i vanskeligheder står over for. Han viste os et par lege/øvelser, som man kan lave i klassen, for at styrke samtalen og forståelsen. Han understregede, at elever i vanskeligheder har brug for at vi hjælper dem med at opbygge et lager af strategier, og at dette især gøres igennem samtaler og ved at lade eleverne dele deres erfaringer i det mundtlige arbejde i klassen eller i mindre grupper.

Alt i alt kom jeg hjem fra Odense med en bedre forståelse af nogle af de udfordringer, som man slås med på mellemtrinnet. Jeg fornemmer at mange lærere på mellemtrinnet har lignende frustrationer over indskoleningen, som vi har over dem. Jeg tror at hele faget matematik står i en brydningstid, hvor man skifter fra en algoritme-tilgang til en strategi-tilgang. Det er et paradigmeskifte, som vi her på stedet har arbejdet med længe. Det betyder ikke, at vi kan hvile på laurbærrene, men at vi bevæger os i den rigtige retning, og fortsat skal arbejde med fokus på udvikling af undervisningen, så der bliver anledning til dybdelæring og matematisk refleksion og kreativitet.