Digitale SMARTkort

Flere har efterspurgt digitale SMARTkort. Derfor har jeg lavet to billedfiler med SMARTkortenes for- og bagside. Tanken er, at eleverne kan have dem på deres telefoner, så de let kan finde dem frem, når de skal bruge dem.

De digitale smartkort kan også bruges til at klippe ind i forløb i meebook eller på tavlen, når du underviser.

Kortene findes i mappen SMARTkort i fagteamets filbibliotek på Teams.

Papkortene findes stadig og kan hentes i depotrummet ved PLC lige ved siden af reolen med ordbøger. De egner sig rigtig godt til undervisning, hvor elevernes telefoner ligger i mobilkassen.

Robotterne kommer

Ved nytårstid fandt vi midler til at indkøbe 2 kufferter med robotter. Det står nu klar til brug i MakerSpace. Robotterne tilhører ikke matematikfaget eller noget andet fag for den sags skyld. De kan bruges i alle fag og finder nok mest anvendelse i matematik og naturfagene.

Vi har 2 * 15 Sphero Bolt kuglerobotter, som kan kodes fra elevernes telefoner eller iPads og bruges i undervisningen på 1000 forskellige måder. Robotterne bor i deres kufferter, hvor de ligger godt beskyttet under transport og når de ikke er i brug i timerne. Kufferterne er samtidig ladestation for robotterne. Man kan lade et sæt op ved at sætte strøm på kufferten og tænde på kontakten foran. Kufferterne har elektrisk køling, og man kan derfor lade robotterne op uden at åbne for dem.

I kufferterne findes et lille rum i højre side. Heri ligger ledning og lader, en æske med vinkelmålere, ruller med tape med centimetermål på og en pose med gummifutter til robotterne.

Når eleverne skal arbejde med robotterne, er det en god idé at have nogle grundlæggende færdselsregler for brug af robotterne. De er jo runde og triller let fra en, hvis de ligger på et bord. Især fordi eleverne ikke altid er klar over om de får startet et program for robotterne. Derfor foreslår jeg følgende simple færdselsregler:

Undervisningsforløb

Jeg har lavet et lille undervisningsforløb, som kan bruges som introduktion til arbejdet med robotterne. Forløbet hedder Robotterne kommer og ligger i ShareIT i meebook.

Robotterne kommer kan bruges på alle klassetrin. Det bygger oven på de erfaringer, som eleverne har fra kodning af microbits mm. Forløbet indeholder 4 forskellige opgaver og sætter eleverne på sporet af enkel kodning af bevægelser. Senere kan man bygge mere på.

I forløbet bruges robotterne til at undersøge lineære sammenhænge. Det egner sig rigtig godt til arbejdet med funktioner og sammenhænge. Måske kan undersøgelsen i dette forløb være med til at give eleverne praktiske erfaringer med at lave en undersøgelse og undersøge matematikken bag fænomenet bagefter.

Robotterne kommer kræver ikke, at du som lærer har en masse erfaring med kodning og robotter. Tanken er at vi lærer sammen med eleverne. Der er også mange fine anledning til at lære af eleverne. Forløbet indeholder lærernoter hele vejen igennem og små instruktionsvideoer. Det skulle være nogenlunde let at gå til. Jeg har afprøvet forløbet sammen med 2 klasser på 8. årgang. Det var meget forskelligt hvor gode eleverne var til at kode, men der var noget at lære for alle. Og så var det sjovt, og det er også vigtigt. Især er det sjovt, når noget ikke går som forventet.

God fornøjelse!

Nyt materiale – nyt forløb

I fagteamet har vi talt om, at vi ønskede os fysiske materialer til matematikundervisningen. Jeg har derfor været på jagt efter noget, som kunne give mening.

Jeg har indkøbt 3 sæt med geometriske figurer. Måske kan man købe et par til, når der bliver råd. Sættene indeholder 14 forskellige figurer, som er lige til at bruge i undervisningen. Du finder sættene i det lille depotrum ved PLC, lige ved siden af reolen med ordbøger. Til venstre for døren findes forskellige materialer til matematik. Måske får du øje på noget andet spændende, når du er der alligevel.

Jeg har lavet et lille forløb som tager udgangspunkt i sættene. Det er ikke tiltænkt en bestemt årgang. Forløbet kan bruges som oplæg til en fagdag, som et forløb i en årsplan eller som afveksling i det daglige. Det er ikke nødvendigt at lave hele forløbet samtidig.

Jeg har delt forløbet i meebook i ShareIT. Det hedder Form og figur. Du kan hente en kopi ned til din klasse og rette til eller plukke ud, lige som det passer dig. Det er tænkt som inspiration til at tage fat på det nye materiale.

Forløbet Form og figur indeholder lærernoter, fælles opgaver til klassen, gruppeopgaver og individuelle opgaver. Der er lagt vægt på det undersøgende og de fleste opgaver er åbne og lægger op til at eleverne arbejde på forskellige niveauer. Et enkelt kapitel er differentieret ud på 2 niveauer. Sæt dine elever ind hvor det passer bedst eller lad hele klassen arbejde på det niveau, som passer dem bedst. BESTÅ-bogen tænkes anvendt i forløbet og eleverne skal både arbejder i Excel og GeoGebra. Der er videoinstruktion til 3D-tegning i GeoGebra.

Rigtig god fornøjelse!

Vild med matematik

Alineas fine tidsskrift for matematiklærere er netop udkommet. Jeg kan på det varmeste anbefale dig at læse det.

I denne udgave sættes der især fokus på modellering og konsolidering; to emner, som vi kan have glæde af at styrke i vores undervisning. Du kan også læse om sproget i matematikken, undervisning af højt begavede elever og om arbejdet med kompetencerne.

Alineas laver her et meget fint magasin fyldt med inspiration og refleksion over matematikfaget. Jeg håber at du kan finde tid til at læse et par af artiklerne. Jeg kunne godt tænke mig, at vi tager nogle at emnerne op i fagteamet, når vi igen kan ses.

Jeg har fået en stak balde hjem til skolen. De står i en kasse på mit skrivebord, og du er meget velkommen til at snuppe et. Du kan også læse med digitalt her.

Escape room i matematik

Jeg har forsøgt mig med at lave et virtuelt escape room med matematik-indhold. Jeg har brug google-forms til at lave det i, og selv om jeg har bakset noget med funktionerne, så tror jeg at jeg har lavet noget, som kan bruges.

Opgaverne handler om sandsynlighedsregning og passer til et forløb, som vi netop har haft på 8. årgang. Der er ikke noget i vejen for at bruge forløbet i 9. klasse også.

Torben Tal-tosse

Forløbet er bygget op omkring en lille historie om en vanvittig matematiklærer, som ikke vil give sine elever fri. Det er kun en ramme og har stort set intet med opgaverne at gøre. Der er 6 opgaver og til sidst skal eleverne samle deres oplysninger til en kode, som de kan bruge for at “slippe ud” af fangeskabet.

Eksempel på opgave.

Det ville glæde mig om du vil afprøve mit escape room og give mig en melding. Især vil jeg rigtig gerne vide det, hvis du finder fejl, som skal rettes eller hvis noget ikke virker.

Du finder mit escape room her. Du er velkommen til at dele linket med elever.

https://forms.gle/TJVcQAPL22b9STS5A

Jeg har hentet opskriften til dette escape room her.

Gruppegenerator

Forskning viser (jeg har glemt hvor jeg har hørt det, men det skulle være rigtig nok) at elever er villige til at arbejde sammen med hvem som hest, hvis opgaven skal løses på under en time og grupperne er delt tilfældigt og retfærdigt.

Ved at lade eleverne arbejde sammen om mindre opgaver i undervisningen, styrker vi deres sociale kompetencer og deres relationer til hinanden. De får mulighed for at opdage kvaliteter hos hinanden, og derved får de flere potentielle samarbejdspartnere, når de skal lave større ting sammen, som f.eks. projektopgave eller eksamensgrupper.

denne hjemmeside kan du let og hurtigt sammensætte grupper tilfældigt. Du vælger let hvor mange elever, der skal være i grupperne, og overlader fordelingen til programmet. Det er en sjov måde at trække lod på, og eleverne får en tydelig oplevelse af tilfældighed og retfærdighed.

Nye SMART-kort og plakater

Vær SMART når du arbejder med matematik. Vi prøver at styrke vores elevers læring ved at give dem gode strategier til at løse opgaver med. SMART-kort og -plakater er beregnet til at minde eleverne om, at have en systematisk tilgang til opgaveløsning.

I forbindelse med den særlige indsats for fagligt løft på 9. årgang, har vi blandt andet valgt at arbejde med problemløsningsstrategier. Derfor har vi fået lavet SMART-kort til alle elever og plakater til klasseværelserne.

Strategisk tilgang

Tanken med SMART-kortene er, at hjælpe elever med at angribe opgaver på en enkel og overskuelig måde. Når eleverne sidder med en problemløsningsopgave, skal SMART-kortets spørgsmål hjælpe eleven med at få overblik over opgaven, forstå spørgsmålet i opgaven og få ideer til hvordan de kan tage fat på at løse opgaven. Kortet bliver en guide til en strategi, som kan hjælpe eleverne, når de møder komplicerede opgaver. I begyndelsen bruger eleverne kortene ved at se på dem og stille sig selv spørgsmålene fra kortet, når de skal løse en opgave. Hen ad vejen vil kortenes spørgsmål blive til elevernes egne, og de vil ikke have brug for at kigge på kortet, for at få overblik, forståelse og ideer.

Bliv bedre til matematik uden at lærer mere matematik

Ved at styrke eleverne indre dialog, styrker vi også deres mod på at tage fat på en opgave, som de måske tidligere ville have opgivet. Når eleverne kan få overblik, har de mulighed for at løse flere opgaver med den viden, som de allerede har. De bliver altså ikke bedre til matematik ved at bruge SMART-kort, men de bliver derimod bedre til at bruge deres matematik.

Vi har opdaget, at mange elever løser meget få opgaver i et eksamenssæt i Matematik med hjælpemidler. Vi tror at mange elever opgiver opgaverne fordi de ikke rigtig kan overskue at komme i gang med opgaverne. Vores håbe er, at eleverne får mod på at arbejde med flere opgaver i sættet, og derved får anledning til at samle flere point. Det er vores forventning at en del elever kan opnår en bedre karakter alene ved at arbejde med flere opgaver. Det skulle SMART-kortene gerne hjælpe dem i gang med.

Et blandt mange tiltag

SMART-kortene er et af mange tiltag, som vi arbejder med, for at styrke eleverne i matematik, så de kan komme videre i uddannelsessystemet og nå deres drømme. Tiltaget kan ikke stå alene, men kan bidrage til den samlede indsats for at løfte eleverne.

SMART-kortene er ikke rettet specifikt imod elever, som har svært ved matematik, men henvender sig til alle elever. Det vil være meget forskelligt hvornår kortenes dialog bliver til en indre dialog, og her vil de svageste matematik-elever sandsynligvis have brug for kortet i længere tid end dem, som har let ved faget. Det skyldes at elever, som er gode til selv at forme strategier, har lettere ved at lære matematik. Altså er det sådan, at de dygtige matematik-elever i forvejen har dannet strategier, og SMART-kortet vil alene tilbyde dem en ekstra strategi. Det er ikke sikkert, at eleverne har brug for flere strategier, fordi dem de har, allerede virker fint for dem. Derfor vil de hurtigt kunne slippe kortet igen.

Det er vigtigt at huske, at SMART-kortets strategi ikke er den eneste gode strategi, og at det ikke er et formål i sig selv, at eleverne bruger denne strategi til problemløsning. Vær derfor åben over for elevernes egne strategier og undersøg gerne, om de kunne have glæde af en opdatering i stedet for et alternativ. Det kan man for eksempel finde ud af i dialog om problemløsning i klassen eller i samtale med de enkelte elever.

Helt praktisk

Alle elever får et SMART-kort udleveret. Det er en godt idé at de skriver navn og klasse på deres kort. Nogle vil også hygge sig med at farve kortene, men det er altså ikke nødvendigt. Alle klasseværelser får en SMART-plakat, som sættes op, så man kan se den i undervisningen.

I matematikundervisningen introduceres kortene, så eleverne ved, hvordan de skal bruge dem. Når der arbejdes med problemløsning fælles i klassen, bruger læreren kortenes spørgsmål til at modellere strategien. Det kan god føles lidt stift til at begynde med, men man vænner sig hurtigt til det, og kan snart forholde sig mere frit til formuleringer mm.

Når eleverne arbejder med problemløsning, skal de bruge kortene til at stille sig selv spørgsmålene, når de tager fat på en opgave. Man kan øver sig sammen med en makker, så man får trænet det at formulerer sig om matematik. Senere kan eleverne selv bruge kortene uden at sige deres svar højt.

Når læreren er i dialog med eleven om opgaver, som de har brug for hjælp til, anvendes SMART-kortets spørgsmål til at få hul på opgaven. Det kan være en stor hjælp for eleverne, at man altid spørger på den samme måde, da det hjælper dem til selv at bruge strategien.

Læs eventuelt mere

Du kan læse mere om SMART-kortene i bladet Matematik nr. 8, 2017. De kan læses hos CFU, hvis du opretter en profil. Det er let og hurtigt.

Nye bøger på lærerhylden

Jeg har været på bogindkøb og har i denne omgang anskaffet 4 titler, som jeg tænker, at vi kan få glæde af. Bøgerne står på min hylde hvorfra du er velkommen til at låne dem efter aftale. Bare sig til!

Herunder følger en kort præsentation af de 4 bøger. Hvis du har lyst til at læse en af bøgerne og anmelde den for fagteamet, ville det være fantastisk. Sig til, så laver vi en aftale.

BESTÅ – med dine og mine matematikopskrifter

Bogen BESTÅ blev nævnt på Mateamtikfagteamet og jeg har taget et eksemplar hjem til vores hylde. Saxo skriver om bogen:

‘BESTÅ med dine og mine MatematikOpskrifter’ er en forfriskende udgave af en formelsamling. Bogen adskiller sig fra andre matematiske bøger og hjælpemidler ved at indeholde præcis den grundlæggende viden, vi har brug for.

Vi møder matematikken i virkeligheden, både som tegninger og fortællinger. ‘BESTÅ’ giver skønne hukommelses-kroge, der relaterer til hverdagen, ved hjælp af illustrationer. Et ikon – en hånd med en mobiltelefon, guider os hen til opskrifterne. Bogen lægger op til egne noter, skitser og taleksempler – men kan sagtens stå uden.

Trine M. Lønfeldt skriver i et levende hverdagssprog, der gør bogen let at forstå. Hun er uddannet matematiklærer og coach og hjælper unge med at tro på sig selv gennem MatematikBoost™.

‘BESTÅ’ hjælper altså børn og unge med at tro på sig selv i matematik. Samtidig er den oplagt til forældre, der ønsker at hjælpe med lektier og matematikopgaver. Bogen medvirker til, at lektier bliver lavet med ro i maven. At bestå er nemlig mere end bare tal. Det er at trives og være glad.

Kære matematiklærer… Brug bogen som fundament i undervisningen. Kære forælder… Brug bogen som opslagsværk, når du hjælper. Kære udskolingselev… Brug bogen. Så bliver du bedre til matematik.

Bogen BESTÅ er et meget fint bud på en opslagsbog, som eleverne kan bruge igennem hele overbygningen. Ved at bruge bogen og tilføje personlige noter løbende, kan den blive et stærkt værktøj for eleverne, når de arbejder med matematik og går til eksamen.

I forbindelse med tiltaget Varieret undervisning er der fundet midler til at købe bogen ind til alle skolens elever i 7.-9. klasse. Det bliver spændende at se hvordan den bliver modtaget og hvordan den kan hjælpe vores elever til at lære og huske det de har lært.

Undervisning af ordblinde elever i alle fag

Undervisning af ordblinde elever i alle fag er en helt ny titel, som netop er udkommet. På bagsiden står blandt andet:

Ordblinde elever skal have samme udbytte af undervisningen som andre elever i klassen. Denne bog giver inspiration til hvordan du kan undervise i et hvilket som helst fag, så ordblinde elever kan deltage ligeværdigt. Bogen er en praktisk brugsbog, der konkret og ligefremt giver gode råd, praktiske eksempler og bud på arbejdsformer og tilgange – teknologier, strategier og didaktiske tilgange til læsning og skrivning samt fordele ved at skrive langsomt – uden at sænke niveauet i fagundervisningen. Bogens eksempler er især fra udskolingen og ungdomsuddannelserne.

Jeg ser meget frem til at læse denne bog, og håber, at den kan inspirerer os til at styrke vores arbejde med at møde de ordblinde elever i undervisningen. Jeg er sikker på, at Marlene vil kigge nærmere på bogen med et læsevejlederperspektiv også.

Matematikangst – fordomme og køn

Matematikangst er en lille bog om et super vigtigt og aktuelt emne. På bagsiden står det blandt andet:

Matematikangst giver indsigt i, hvordan ubevidste fordomme om matematik påvirker os, og hvordan de kan modvirkes. Gennem teori, interview og analyser klæder den matematiklæreren på til at vise eleverne, at matematik er noget, alle kan lærer. Os som vi alle sammen bruger hver dag uden at tænke over det.

Matematikvanskeligheder på de ældste klassetrin – kortlægning og undervisning

Denne bog er nok overvejende til vejlederen i første omgang, og jeg ser frem til at kigge nærmere på især kortlægningsdelen af bogen. Jeg håber at bogens kortlægning kan hjælpe os til, at blive klogere på de elever, som kæmper med matematikken og som ikke helt lykkes. Samtidig forventer jeg, at bogens anbefalinger til tiltag for disse elever, kan hjælpe os i arbejdet med at lave god undervisning, som også møde dem.

IT-undersøgelse blandt de nye 7.-klasseselever

Jeg har i år gennemført en undersøgelse af de nye elevers IT-forudsætninger. Jeg har besøgt alle 7.-klasserne og elever fra Campus+ har også besvaret på undersøgelsen. Herunder findes et resumé af undersøgelsen resultater samt mine overvejelser i den forbindelse.

GeoGebra

15% af eleverne har aldrig hørt om GeoGebra og hele 58% har enten aldrig brugt det eller kun prøvet at bruge det en enkelt gang. Det betyder, at over halvdelen af eleverne har brug for at starte helt forfra med dynamisk geometri, når de begynder på Campusskolen.

CAS-programmer

Omkring 7% af eleverne har erfaringer med CAS-programmet WordMat. Det er muligt at eleverne har mødt andre CAS-programmer, da der findes mange programmer tilgængeligt online. Dog angiver kun cirka 30% af eleverne i undersøgelsen, at de har arbejder med andre programmer end de nævnte, og ingen elever nævner en af de andre CAS-programmer. Det betyder, at vi må undervise i brug af CAS-programmer ud fra at eleverne ingen forudsætninger har med sig.

Regnearket Excel

Cirka 66% af eleverne svarer, at de aldrig har arbejdet med Excel og 23% fortæller, at de kun har prøvet det en enkelt gang. Eleverne har altså kun meget få forudsætninger for at arbejde videre med Excel, og vi må undervise ud fra at eleverne ingen forudsætninger har med sig.

Teams og OneDrive

Som noget nyt har jeg spurgt til elevernes erfaringer med Teams og OneDrive, og her er det tydeligt, at eleverne har noget mere erfaring med sig. Kun cirka 20% er på bar bund i forhold til Teams og cirka 60% af eleverne har tit eller dagligt arbejdet med OneDrive. Det er fine forudsætninger at bygge videre på. Jeg kunne godt forestille mig, at fjernundervisning i Corona-lockdown spiller en vigtig rolle her.

Undervisningsportaler

Det er tydeligt, at eleverne på 7. årgang har en hel del erfaring med digitalt undervisningsmateriale. Hele 95% af eleverne har arbejdet på Matematikfessor og 52% har erfaringer med Skoledu, som er en af vores vigtigste platforme. Kun31% har arbejdet på Gyldendals portal, som vi også anvender. Her er det gode erfaringer at bygge videre på.

IT-udstyr

Kun 7,5% af eleverne har ikke adgang til It-udstyr hjemme og 16% har ikke eget digitalt udstyr. Det betyder, at der er basis for bring your own device i ret høj grad. Alligevel svarer 46% af eleverne, at de ikke tager deres egen computer med i skole. Det betyder, at der hos eleverne er en ret stor vognpark af computere, som ikke bruges i skolen. Det kunne skyldes at de er stationære, men det er ikke sikkert, at det er hele forklaringen.

Konklusion

Langt de fleste af vores nye elever har eget IT-udstyr hjemme. En stor del har computere, som de ikke tager med i skole. Eleverne har gode erfaringer med at arbejde på portaler og hjemmesider, men har overraskende få erfaringer med at arbejde i programmer, hvor de selv skal producere indhold og bruge programmernes funktioner. Der er stor forskel på elevernes forudsætninger afhængig af hvilke skoler de har gået på i 6. klasse.

Elevernes forudsætninger borger ikke for at vi justerer vores IT-strategi for matematikfaget, som tager udgangspunkt i, at eleverne ikke har nogle forudsætninger for at bruge programmer i undervisningen. Vi skal altså stadig forvente at bruge tid og ressourcer på at introducere eleverne til IT i undervisningen.

Resultater af progressionstesten

For at sikre os, at alle resultater fra progressionstesten i færdighedsregning bliver videregivet fra år til år og fra kollega til kollega, har vi lavet et fælles system i Teams.

Når du har lavet en progressionstest med din klasse, skal du føre klassens resultater ind i systemet. I Matematik-fagteamets mappe på Teams findes en mappe til progressionstestresultater. I den ligger der en dokumentskabelon. Den skal du bruge til dine resultater. Hver klasse har et dokument, som er navngivet med det årstal, som klassen begyndte i 7. klasse her på skolen, samt deres klassebogstav. Hvis din klasse endnu ikke har et dokument, skal du oprette et til den. Lav en kopi af skabelonen og læg den ind i mappen med den rigtige klassebetegnelse.

På denne måde sikrer vi os, at alle resultater opbevares og videregives på en ensartet og enkel måde. Du er selvfølgelig meget velkommen til at have andre systemer ved siden af dette, men altså ikke i stedet for.

For god ordens skyld vil jeg lige næven, at progressionstesten er et af flere redskaber, som vi bruger til at monitorere elevernes faglige og sociale progression. Det kan ikke stå alene, men skal ses om en brik i det store puslespil.