Vi taler tit om færdigheds- og vidensmål når vi planlægger vores undervisning, men i virkeligheden burde vi nok lægge meget mere vægt på kompetencerne. De bliver let glemt i farten, men de er faktisk vigtigere end vi lige giver dem plads til.
Jeg vil kraftigt opfordrer dig til at læse artiklen Matematiske kompetencer i praksis, som handler om hvordan vi kan sætte kompetencerne i spil når vi planlægger vores undervisning.
De matematiske kompetencer er helt centrale i Forenklede Fælles Mål, men de opleves af mange lærere som svært tilgængelige og svære at omsætte til en konkret undervisningspraksis. Det er derfor oplagt at tage emnet op til drøftelse og bearbejdning i fagteamet.
