Nordisk Matematikkonkurrence 2017-18

Alle skolens 8. klasser er tilmeldt dette års Nordisk Matematikkonkurrence. 

Nordisk matematikkonkurrence åben for alle 8. klasser i Danmark og tilsvarende klassetrin i de øvrige nordiske lande. Konkurrencen forløber over hele skoleåret startende med to kvalificeringsrunder. En i november og en i januar måned. Kvalificeringsrunderne foregår ved at de tilmeldte klasser får tilsendt 2 x 8 opgaver elektronisk som skal løses på 1,5 time. Klassernes svar afgives ligeledes elektronisk.

De 8-10 klasser der har opnået flest point efter de to kvalificeringsrunder, bliver indbudt til den nationale finale som siden 2004 har foregået i Virumhallen i Lyngby-Tårbæk kommune der stiller lokaler til rådighed for konkurrencen. 
I perioden fra de vindende klasser bliver offentliggjort og til finalerne sidst i april måned, skal klasserne udarbejde et projekt med årets tema, udarbejde en logbog samt lave en udstilling og forberede en fremlæggelse af deres projekt ud fra årets tema.

Jeg tænker at det er et overskueligt koncept, og jeg håber at alle klasserne får en dobbeltetime til at arbejde med opgaverne i den indledende runde. Hvis nogle af vores klasser går videre til den næste runde, skal de arbejde på et projekt og deltage i landsfinalen i Lyngby. Hvis det bliver aktuelt, udarbejder jeg en plan for forløbet sammen med klassens lærer.

Brug lidt tid på at introducere konkurrencen og husk at fortælle eleverne, at den vindende klasse i Danmark skal sende 4 repræsentanter til finalen, som i år foregår  i Finland.

Jeg er fortsat tovholder og informerer løbende om logistikken i forhold til konkurrencen via INTRA. Du kan læse mere om konkurrencen på Matematiklærerforeningens hjemmeside. Her kan du også finde eksempler på tidligere års opgaver. Måske kunne det være en rigtig godt idé at lade klassen arbejde med et tidligere sæt, før de skal lave opgaver til konkurrencen, så de kender setuppet.

Skriv en kommentar