Der er kommet en ny og smart facilitet på skoletube.dk. Den hedder Kontext, og fungerer som et digitalt kladdehæfte for eleverne. I stedet for at eleverne skal bøvle med at oprette timelines og logbøger, kan de nu i stedet bruge Kontext til alle fag.
Du kan finde en fin introduktion og en lærervejledning til Kontext ved at følge dette link: http://skoletubeguide.dk/project/kontekst/
Jeg anbefaler at elever, som ikke allerede har timelines til forskellige fag, introduceres til Kontext fra begyndelse. Det gælder nok i første omgang elever på 7. årgang.
Som noget helt nyt kan eleverne aflevere opslag fra deres Kontext, og i øvrigt også fra deres timelines, til en kanal på skoletube.dk. Det gøres let ved at klikke på knappen Rediger indlæg på bjælken øverst. Det kræver at man står i det indlæg, som man vil aflevere. Man får nu et vindue frem, som giver mulighed for at vælge en kanal til at aflevere i. Vi kan bestemme om vi ønsker at afleveringen skal foregå til en afleveringskanal, hvor eleverne ikke kan se hinandens arbejde, eller i en klassekanal, hvor alle i klassen kan kigge med.
Hvis der er interesse for det, kan vi arrangerer en IT-workshop om Kontext, så vi sammen kan blive lidt klogere på hvordan det virker og hvordan vi kan bruge det i undervisningen. Skriv gerne i en kommentar herunder hvis du er interesseret i sådan et arrangement.