Mål og motivation i matematikundervisningen

I foråret lavede vi en stor undersøgelse om elevernes oplevelse og indsats i matematikundervisningen. En af de ting, som vi opdagede var, at rigtig mange elever har uhensigtsmæssige mål for deres deltagelse i undervisningen. Nogle havde så høje mål, at de helt mistede modet og mange havde faktisk så lave mål, at de allerede havde nået dem, og lidt til. Det betyder at elevernes mål ikke er med til at drive dem frem i forhold til at lærer matematik og blive så dygtige som muligt. Det er ikke særlig smart, og derfor er det et af de steder, hvor vi vil forsøge at sætte ind, for at styrke elevernes udbytte af undervisningen, og forhåbentlig også deres resultater til prøverne.

I fagteamet aftalte vi at vi alle vil sætte motivation på dagsordenen i vores klasser. Til den øvelse ligger der nu et materiale, som er lige til at tage fat på og bruge. Omdrejningspunktet for materialet er plakaten med Nuser. Først gennemgås de forskellige måltyper i klassen. Derefter arbejdes der i grupper med refleksion, og til sidst sætter eleverne egne mål, som skal være med til at motivere dem i deres arbejde med matematikken. Elevernes egne mål skal efterfølgende indgå i den løbende samtale med eleverne om deres progression i faget.

Selv om materialet er udarbejdet til matematikfaget, kan det uden videre anvende i alle de andre fag også. Det åbner for en samtale om målsætning og motivation generelt.

Instruktion og ark findes på INTRA og på OneDrive.

Skriv en kommentar