IT-strategi for matematikundervisningen

På Campusskolen har vi en specifik IT-strategi for matematikundervisningen. Den bygger på erfaringer med elevernes IT-erfaringer ved skolestart her og på vores mål for elevernes anvendelse af IT til prøverne efter 9. klasse. 10. klasse forventes at arbejde på samme måde som skitseret for 9. klasse.

Vi har hvert år undersøgt elevernes IT-erfaringer når de begyndte på Campusskolen. Undersøgelserne har vist, at eleverne har få eller ingen IT-færdigheder. Det er derfor vores udgangspunkt.

Strategien går i al sin enkelthed ud på at vi på 7. klassetrin introducerer programmer og portaler, på 8. klassetrin træner i at bruge programmer og portaler og på 9. årgang anvender programmer og portaler som en naturlig og integreret del af undervisningen.

Det er op til matematiklærerne på de enkelte årgange at sikre sig at IT-strategien implementeres på en god måde. Vi vender somme tider emnet i fagteamet, og hvis du synes at det er tid til at gøre det igen, så sig endelig til, så det kan komme på dagsordenen.

Skriv en kommentar