Vi undres jævnligt over de forudsætninger, som eleverne møder ind med i 7. klasse hos os; – har de virkelig aldrig arbejdet med it? – kan det passe at de kun har arbejdet med lukkede opgaver? – hvorfor er de så optaget af at nå frem til det rigtige resultat, at de slet ikke tænker over hvordan man kunne gøre det på en smartere måde? – hvorfor har de ikke styr på decimaltal/brøker/procent/måleenheder/vinkler osv.? Vi undres over at mange elever møder op med en lukket tilgang til faget, og ofte synes at være på jagt efter resultater langt mere end efter forståelse. Derfor blev jeg glad for invitationen til konferencen Matematik på mellemtrinnet – nyt fokus! Jeg deltog med det enkle formål at forstå lidt mere af hvad der foregår på mellemtrinnet, og måske lure hvad de bøvler med, så vi kan få en bedre forståelse af den bagage, som vores elever kommer her med.
Her følger et lille udpluk af de pointer, som jeg især fæstnede mig ved. Det er på ingen måde dækkende for dagens program, men i stedet nedslag i tanker, som jeg tror at vi kan have glæde af at tænker med på.
Marit Johnsen-Høines fra Norge talte om dybdelæring. Det var første gang jeg hørte dette begreb, selv om indholdet ikke som sådan var nyt for mig. Hun talte om dybdelæring som didaktisk praksis, og understregede, at det at fordybe sig i noget, og forholde sig matematisk kreativt og kritisk, var af stor betydning for elevernes læring i faget matematik. Hun understregede, at dybdelæring tager tid, og at samtalen er et helt centralt element i denne måde at lære på. Selv om Marit Johnsen-Høines havde fokus på mellemtrinnets elever, tænker jeg, at der er noget godt at hente her for os også. Vi skal huske at skabe anledning til perioder med fordybelse, hvor det mundtlige styrkes og eleverne udfordres til at bruge matematikken kreativt og kritisk. Her er bestemt noget for os at gribe fat i.
Thomas Illum Hansen talte om Digital dannelse – eller bare dannelse. Jeg lagde især mærke til at han fremhævede, at it må blive en del af den måde vi producere på, og ikke bare et middel til at forbruge mere. Vi skal altså blive så dygtige til at bruge it, at det bliver en del af de ressourcer til problemløsning og nyskabelse, som vi griber til, når vi står over for udfordringer, både i matematikundervisningen, men også alle andre fag. Han fremhævede, at eleverne, til trods for at vi kalder dem digitale indfødte, ofte kun besidder færdigheder til at bruge det digitale til sociale formål, men slet ikke er rustet til at bruge det til læring og kreativitet. Her er bestemt et område, som vi skal arbejde med.
Dorte Moeskær Larsen og Bent Lindhardt satte fokus på den undersøgende matematikundervisning, og præsenterede et stort forskningsprojekt om nettop dette emne. De arbejder blandt andet på at udvikle et katalog over forskellige måder at arbejde undersøgende, som jeg forestiller mig, at vi fint kan få glæde af i overbygningen, selv om det i første omgang er udviklet til mellemtrinnet. Projektet omtales som KIDM, og henvender sig primært til 4. og 5. klassetrin. Hold øje med det; jeg tror at der kan komme noget meget spændende fra den kant inden for de næste par år.
Michael Skånstrøm talte under overskriften Hvis nu bare….. på meget underholdende vis om de særlige udfordringer, der er ved at lære matematik, og om hvordan lærerne på de forskellige trin spillede bolden rundt imellem hinanden, for at drible uden om ansvaret. Jeg hæftede mig især ved at han fremhævede, at mange af de vanskeligheder, som eleverne bærer med sig i faget matematik, har at gøre med manglende talforståelse, problemer med det særlige matematiske tegn- og kodesprog og med overdreven fokus på algoritmer. Det er netop nogle af de ting, som vi også bøvler med, når vi få eleverne. Han fortalte også om hvordan en del elever opgive sig selv, og er villige til at acceptere, at de nok ikke kan lære matematik. Hans kritik gik i alle retninger, og både bøger, traditioner, it, lærere og forældre fik en tur i vridemaskinen. Han mindede os om at holde fokus på det, som man skal lære i stedet for det, som man skal lave. Til trods for den skarpe sarkasme, så har han nok ret i, at mange af elevernes problemer med matematik grundlægges tidligt, og vores opgaver bliver i nogen grad at genetablere deres lyst til faget og tillid til egene evner.
Jeg deltog i en workshop under overskriften Er du nysgerrig? med Hanne Sax Holm. Hun viste og fortalte om hvordan hun har vendt matematikundervisningen på hovedet i sine klasser, og arbejder uden bøger inden for en ramme af en fiktiv matematikby, som hun opbygger sammen med eleverne. Der var mange spændende og kreative tanker i hendes oplæg, og selv om vi nok ikke direkte kan overføre modellen til vores skole, så kan vi bestemt bruge hendes grundidé, eventuelt i nogle perioder. Dette går i øvrigt meget fint hånd i hånd med tankerne om dybdelæring og den undersøgende tilgang.
I workshoppen Elever der bøvler med matematik delte Bent Lindhardt sine tanker og erfaringer om de udfordringer, som elever i vanskeligheder står over for. Han viste os et par lege/øvelser, som man kan lave i klassen, for at styrke samtalen og forståelsen. Han understregede, at elever i vanskeligheder har brug for at vi hjælper dem med at opbygge et lager af strategier, og at dette især gøres igennem samtaler og ved at lade eleverne dele deres erfaringer i det mundtlige arbejde i klassen eller i mindre grupper.
Alt i alt kom jeg hjem fra Odense med en bedre forståelse af nogle af de udfordringer, som man slås med på mellemtrinnet. Jeg fornemmer at mange lærere på mellemtrinnet har lignende frustrationer over indskoleningen, som vi har over dem. Jeg tror at hele faget matematik står i en brydningstid, hvor man skifter fra en algoritme-tilgang til en strategi-tilgang. Det er et paradigmeskifte, som vi her på stedet har arbejdet med længe. Det betyder ikke, at vi kan hvile på laurbærrene, men at vi bevæger os i den rigtige retning, og fortsat skal arbejde med fokus på udvikling af undervisningen, så der bliver anledning til dybdelæring og matematisk refleksion og kreativitet.
